DEL

Tropical Island er netop nu i gang med en større udvidelse og senere på året (2015) står en mere end 30.000 m2 stor udendørs park klar til at tage i mod feriecentrets gæster.

Opdateret den 25. marts 2016: Det nye udendørsområde er blevet forsinket i flere omgang, men nu står det klart, at det bliver indviet i maj 2016. 

Netop muligheden for at kunne komme udenfor på varme og solrige dage, har været et kritikpunkt fra flere gæster, men med denne udvidelse vil gæster i Tropical Island både kunne hygge sig inde og ude.

Den store park kommer naturligvis til at bestå af et vandland med forskellige aktiviteter, solplads for 2500 personer, sportslige aktiviteter, legeplads og restauranter.

Tropical Island wildriver

Vandlandets samlede vandoverflade bliver på mere end 1.400 m2 fordelt på forskellige pools. Du kan se frem til at tage en tur i Tysklands længste wild-river, som bliver mere end 250 meter lang. Den store relax-pool på 550 m2 byder på masser af massage-jets, en lazy-river og boble bade. I lege-poolen på 370 m2 er der flere små rutsjebaner, en grotte, bølge-område, klatrevæg og meget mere.

Vandet i de udendørs pools og wild-riveren vil være opvarmet og ligge på mellem 28 og 30 grader. Det er dog uvist om f.eks. wild-riveren vil være åben året rundt, som det ses i andre badelande.

Omkring de mange pools vil være liggeområde for 2500 personer, ligesom der laves flere legepladser og indrettes områder til beach-volley og strand fodbold.

I forbindelse med udvidelsen bygges flere overnatningsmuligheder og i august 2015 kommer de første 23 mobilhomes til campingområdet. Da de allerede er booket næsten helt ud, opsættes yderligere 60 mobilhomes i løbet af efteråret. De 83 nye mobilhomes får i alt 330 sengepladser og placeres blot 10 minutters gang fra indgangen til Tropical Island.

INGEN KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR